Faro er en lidt overset by i turistbrochurerne, men er faktisk en meget charmerende by. Specielt er området omkring havnen, den gamle bydel og gågaderne dejlige at bevæge sig rundt i. Derudover er det den største by i området og stedet, hvor der er de bedste indkøbsmuligheder. Er man til store indkøbscentre, er Forum Algarve nok det mest oplagte.
Olhão er den største fiskerihavn i Algarve. Det er fuld af karakter med huse i maurisk stil, et levn fra den iberiske halvøs arabiske historie og kultur i middelalderen.
Olhão torvehaller er helt specielle og absolut et besøg værd. Der er to markedsbygninger side om side langs vandfronten, hvor man også finder det enormt udvalg af meget frisk fisk og skaldyr direkte fra havnen og af lokalt dyrket frisk frugt og grøntsager. Olhão er især kendt for det sit fiskemarked. Prøv en af de mange lokale cafeer eller restauranter langs vejene i nærheden – I vil ikke blive skuffede.
Tavira ligger midt imellem Faro og den spanske grænse.
Om sommeren er der et rigt liv både om dagen og om aftenen, hvor byens mange restauranter og barer bliver godt besøgt.
Tavira har sin egen helt specielle stemning, og selv om der er begyndt at komme flere turister, har den stadig ikke nået sit mætningspunkt, som det er tilfældet for andre byer længere vestpå.
São Brás de Alportel ligger i det bakkede bagland nord for Faro og byder på en mere traditionel og rolig side af Algarve. Byen er kendt for sin charme, sit historiske centrum og sin vigtige rolle i den portugisiske korkindustri.
Her finder du hyggelige, smalle gader, hvide huse med smukke skorstene samt små, lokale butikker og caféer. São Brás har en afslappet atmosfære og fremstår som en meget lokal og typisk portugisisk by. Det er et ideelt sted at opleve det ægte Algarve.
Et besøg i det lokale korkmuseum (Museu do Traje) er en god måde at lære om områdets historie og kultur på. Derudover byder byen på lokale markeder, hvor du kan finde alt fra frisk frugt og grønt til håndlavet kunsthåndværk. Prøv en frokost på en af de små tavernaer – og nyd roen og udsigten til de omkringliggende bakker.
Ved at acceptere giver du dit samtykke til, at vi kan indsamle og behandle oplysninger om din browsingadfærd.